13 tegn på at du straks har brug for mere magnesium

13 tegn på at du straks har brug for mere magnesium

Magnesium er et af de vigtigste mineraler at få i kroppen. Der er nemlig få næringsstoffer, som indeholder alle de helbredsfordele, magnesium gør. 

Mineralet påvirker endda over 300 enzymsystemer og hjælper cellerne, musklerne, nerverne, blodtrykket, protein- og kalciumoptaget med at fungere optimalt. 

Mangel på magnesium er alligevel forholdsvis almindeligt og kan i sidste ende føre til mange sygdommer – derfor er det vigtigt at have styr på, hvilke symptomer der kan udvikle sig på grund af magnesiummangel. 

Hvorfor er det så svært at få nok magnesium?

Tidligere var det meget lettere at få den anbefalede mængde magnesium hver dag. 

Ifølge fysiologen Rune Eliasson er mineralindholdet i vores fødevarer faldet drastisk gennem de sidste mange år. 

I USA har men eksempelvis sammenlignet æblers indhold af næringsstoffer gennem en periode på 80 år, fra 1914 til 1992. Det viste sig, at magnesiumindholdet var blevet mindsket med 82 procent gennem perioden, og ifølge Rune Eliasson gælder det også for mange andre produkter. 

Det moderne, industrielle landbrug har gjort, at mange får forarmede fødevarer. 

En anden årsag til magnesiummangel er det faktum, at mennesker har ændret kostvaner og sjældent spiser mad som bønner, frø, fisk, nødder og grønne blad-grøntsager – alle er udmærkede kilder til magnesium. 

13 tegn på at du kan have magnesiummangel

1. Muskelkramper

Hvis du har problemer med krampe i musklerne (ofte i læggene), kan det være kroppens måde at advare dig om magnesiummangel

Forsøg at få lidt magnesiumglycinat inden sengetid. Det kan gøre underværker for nattesøvnen (og dine muskler).

2. Astma

Studier har vist, at åndedrættet bliver bedre, når mængden af magnesium i blodet forbedres.

Det meget respekterede medicinske tidsskrift Lancet har også rapporteret om en kraftig sammenhæng mellem øget magnesiumindtag og mindsket astmabesvær.

3. Følelsesløshed

Følelsesløshed er forstyrrelser i hudfølelsen og plejer at blive beskrevet som en stikkende fornemmelse. Denne fornemmelse kan være et tegn på, at kroppen har brug for mere magnesium, skriver Wikipedia.

4. Migræne

Mennesker, som lider af migræne, har ofte påvist en magnesiummangel, som forstærker spændingerne i muskulaturen. 

Ekstra doser af magnesium kan modvirke kvalme, opkast og lys- og lydfølsomhed hos personer med migræne ifølge dette studie.

5. Forstoppelse

Magnesium er nødvendigt for at få tarmene til at fungere normalt. 

Mangel på magnesium kan forårsage forstoppelse, da kroppen har brug for netop dette mineral for at opbløde afføringen og tiltrække væske, skriver Magkliniken.se.

6. Uregelmæssig hjerterytme

Uregelmæssig hjerterytme kan forårsages af magnesiummangel. 

Magnesium beskytter blodkarene og kan modvirke dette ifølge visse forskere.

7. Depression

Magnesium kan spille en afgørerende rolle for hjernens funktion og dit humør. Visse eksperter tror, at det lave indhold af magnesium i moderne mad kan være årsagen til mange tilfælde af depression og psykiske sygdomme. 

Et amerikansk studie fra 2015 med mere end 8800 personer viste, at folk under 65 år, som havde et lavere indlag af magnesium, løb en 22 procent større risiko for at blive ramt af depressioner.

8. Søvnproblemer

Har du meget svært ved at sove, og vågner du ofte midt om natten?

Det kan være et tegn på magnesiummangel. En metode til at få bedre søvn kan derfor være at tage ekstra magnesium. Amerikansk forskning viser, at et ekstra indtag af magnesium kan hjælpe til at få bugt med søvnproblemerne.

9. Ofte lyst til søde sager

Hvis din krop virkelig skriger efter magnesium, kan det forveksles med, at du har lyst til chokolade eller slik. Men gennem et regelmæssigt indtag af alternative magnesiumkilder såsom rå nødder, frø og frugt kan du stille sukkertrangen. 

10. Højt blodtryk

Højt blodtryk er en folkesygdom i hele den vestlige verden i dag. 

Men magnesium fungerer som en naturlig calciumantagonist, en slags blodtryksmedicin. 

I et større britisk studie fra 2013 kunne forskerne vise, at almindelige blodtrykspatienter kan have stor gavn af et ekstra magnesiumindtag.

11. Ledsmerter

Mange danskere oplever smerter i ledene – nogle mere end andre. 

Men at øge sit indtag af magnesium mod ledsmerter er noget, der fungerer for nogle. Fordi øget indtag af magnesium har få eller ingen bivirknninger, kan det snildt være værd at prøve af.

12. Kronisk træthed

Magnesium bliver tit anbefalet til personer, som lider af kronisk træthed eller generelt føler sig svage. 

Et brasiliansk studie har vist, at et ekstra tilskud magnesium kan øge udholdenheden hos idrætsudøvere, men også hos ældre personer med kroniske sygdomme. 

Fødevarer med meget magnesium:

* Kakao: ren mørk chokolade indeholder næsten 500 milligram magnesium pr 100 gram.
* Mørke bladgrøntsager: bladbeder, salat, spinat.
* Frugt: bananer, abrikoser, avocadoer, ferskner, blommer.
* Nødder og kerner: mandler, cashewnødder, valnødder.
* Bælgplanter: bønner og linser.
* Korn: brune ris, hirse, havre.
* Kartofler.
* Græskar.

 

Rastløse ben ødelagde min søvn i årevis

En engelsk kvinde har levet med det meget ubehagelige syndrom ”Rastløse ben” i 40 år, som gjorde hendes liv til et total mareridt, med ben der ‘spjættede’ dag og nat.

Læs hele artiklen her:

http://sund-forskning.dk/artikler/rastloese-ben-oedelagde-min-soevn-i-aarevis/

 

Magnesium sænker risikoen for hjertesygdom og sukkersyge

En gruppe kinesiske forskere har gennemgået en række videnskabelige undersøgelser af hjerte-karsygdom og type-2 sukkersyge  med sammenlagt over 1 million deltagere. De undersøgelser der indgik i studiet havde det til fælles, at de også rummede data om deltageres indtagelse af magnesium.

Læs hele den spændende artikel her: 

http://www.helse.dk/helsedebatten/magnesium-saenker-risikoen-for-hjertesygdom-og-sukkersyge/

Magnesiums betydning for din søvn:

 

Magnesium er essentielt for muskelafslapning, hjertes rytme og sundhed, blodkar, luftvejenes evne til at slappe af, hud, nervefunktion, humør, søvn, omsætning af den vigtige antioxidant Glutathione, syrebaseregulering, knoglestruktur og opbygning, udrensning af affaldsstoffer, immunfunktioner og meget mere.

Det er vigtigt at huske på, at magnesium primært findes inde i cellerne (ca. 60 % i knoglerne, 38 % i cellerne og 1 – 2 % i blodet og Intercellulær væske) og ikke frit i blodet. Dette betyder, at det er umuligt at få et præcist bud på om du mangler dette eller ej. Der findes ikke nogle blodprøver eller andet som med sikkerhed kan påvise magnesiummangel, derfor må man se på sine symptomer.

Symptomer på magnesiummangel kan være:

Træthed, svaghed, kvalme, kramper, uro, søvnløshed, føleforstyrrelser, hjertebanken, hjertekramper, personlighedsforstyrrelser, menstruationssmerter, migræne, forstoppelse, forsuring i vævet, for meget mavesyre mm.

I hvilke fødeemner finder du magnesium:

Magnesiummangel opstår primært pga. manglende indtag via kosten samt en livsførelse som kræver en øget indtagelse. Magnesium findes bla. i grønne grøntsager (Spinat, broccoli, grønkål), tang, avocado, græskarkerner, valnødder, rosiner, kokosnødder og hørfrø, fuldkorn, forskellige krydderier som tørret basilikum og korianderblade samt rå kakao. Hvedegræs, rødbeder, kartofler, gulerødder og bønner er også rige på magnesium.

Hvorfor mangler jeg magnesium:

Der er talrige årsager til at du kan komme til at mangle magnesium. Dels spiser mange, langt færre af de magnesiumholdige fødeemner og dels bruger vi mere magnesium end før i tiden. Desuden har vi alle øget toksin pres pga. miljømæssige påvirkninger, forurening, pesticider mm. hvilket blandt meget andet giver en øget forsuring i vores væv og dermed også et øget behov for mineraler, heriblandt Magnesium. Derudover har det også en betydning om du tager p – piller, har fået meget medicin, specielt tetracyklin og nogle typer af hjertemedicin.
Ved overdrevnet indtag af underlødig, næringsfattig kost incl. slik og andre sukkerholdige ting samt drikke som kaffe, sodavand mm. mister du en masse magnesium. Alt sammen noget som bla. forsurer vores krop, udvasker magnesium samt andre mineraler (og meget mere.) og forhindrer kroppen i at udskille en masse affaldsstoffer.

Kilde: sovgodtnu.dk

Om insulinresistens og magnesium

Magnesium bedrer insulinresistens

Endelig har en undersøgelse fra Newfoundland i Canada vist, at jo højere magnesiumindtagelsen er, desto mindre bliver forekomsten af insulinresistens. Denne virkning er mest markant hos overvægtige og fede mennesker samt hos kvinder før klimakteriet end hos gennemsnittet af befolkningen.

Der indgik 2295 forsøgsdeltagere af begge køn i undersøgelsen, som blev grundigt undersøgt. Deres kost blev vurderet ved hjælp af et 124 punkt-spørgeskema, de fik målt deres fysiske aktivitet, deres vægt, BMI, andel af kropsfedt, muskelmasse, knogletæthed, samt blodets indhold af glukose, magnesium og insulin. Derudover indgik data om deres demografiske, personlige, familiemæssige og medicinske historie.

Der var kæmpe forskel på deltagernes magnesiumindtagelse som spændte fra 33 mg dagligt til 2493 mg dagligt.

Om insulinresistens og magnesium

Ved insulinresistens ændres cellernes overflade receptorer og de bliver resistente over for insulin og lukker derfor ikke glukose ind i cellerne. Bugspytkirtlens betaceller øger deres insulinproduktion for at få cellerne til at lukke glukosen ind så blodsukkeret kan blive normalt, hvilket blot yderligere bidrager til forhøjet blodsukker. Uopdaget insulinresistens kan føre til type 2 sukkersyge.

Magnesium er den næstmest forekommende kation i vores celler. Kationer er elektrisk, positivt ladede partikler. Magnesium fungerer som cofaktor for mange enzymer involveret i glukosestofskiftet. Magnesium spiller også en vigtig rolle i insulinets funktion, og insulin stimulerer magnesiumoptagelsen i insulinfølsomt væv.

Kilde: HealthandScience

Magnesium (mg)

Magnesium er et livsvigtigt mineral. En voksen indeholder 20-30 gram. Cirka halvdelen findes i knoglerne, og resten findes i muskler, lever, nervevæv og andet blødt væv. Magnesium findes især inde i cellerne, hvor det indgår i mere end 300 enzymprocesser.

Funktioner og betydning for

  • Stærke knogler. Udgør med calcium og fosfor knoglevævets faste substans
  • Energiomsætning og energiniveau
  • Nervesystemet og overførsel af nerveimpulser
  • Blodtryk og hjerte
  • Musklers funktion og muskelsammentrækning
  • Opretholde elektrolytbalancen (væske- og saltbalance) med natrium og kalium
  • Dannelse af proteiner, herunder muskler, hormoner og hud
  • Celledeling
  • Spiller en alkaliserende rolle og forebygger syreoverskud

Mangler og dårlig udnyttelse forårsages af

  • Mangelfuld kost og lange slankekure
  • Mangel på B6 vitamin medfører dårlig optagelse i cellerne
  • For meget calcium, fosfor og natrium (salt)
  • Oxalsyre. Findes fx i syreblade, te, spinat, kakao, rabarber.
  • Stort forbrug af alkohol og andre stimulanser
  • Kronisk diarre
  • Vanddrivende medicin
  • Stress

Mangelsymptomer

Minder ofte om dem, der opstår ved calciummangel:

  • Neurale og mentale forstyrrelser
  • Rysten og indre uro
  • Muskeltræthed
  • Muskelkramper
  • Træthed
  • Nedsat appetit og kvalme
  • Forstoppelse og irriteret tyktarm
  • Forhøjet blodtryk
  • Snigende afkalkning af skelettet

Anbefalet daglig tilførsel

Voksne 11 år og opefter: 375 mg
Børn 1-10 år: 85 mg
Gravide: lidt mere, der tilgodeses i særlige tilskud

Øget behov

  • Mangelfuld kost
  • Ovenstående mangelsygdomme
  • Gravide
  • Vanddrivende medicin

Vigtigt at vide

Der er et samspil mellem magnesium og calcium, og derfor bør de to mineraler være i balance. Forholdet bør normalt være omkring 1:2.

Kilde: HealthandScience

Opråb: Husk altid magnesium og D-vitamin sammen med calcium

Mange tager calciumtilskud, især for at styrke knoglerne. Men forskningen afslører, at calciumtilskud som monoterapi øger risikoen for blodpropper. 
Der er heller ingen sikkerhed for, at calcium kommer ind i knoglecellerne, selvom calciumtilskuddet er tilsat D-vitamin.

Flere internationale studier har afsløret, at calciumtilskud øger risikoen for blodprop i hjertet og hjernen. I et af studierne, der har været offentliggjort i British Medical Journal, blev en gruppe på 1.471 raske kvinder over 55 år opdelt i to grupper, hvor den ene gruppe fik tilskud af calciumcitrat (400 mg morgen og 600 mg aften) og den anden gruppe fik identiske snydepiller (placebo). Formålet med studiet var at observere effekten på knogler og knoglebrud.
Undersøgelsen varede i fem år, og deltagerne blev undersøgt hvert halve år. Undervejs observerede forskerne en betydelig og signifikant øget stigning i risikoen for blodpropper i den gruppe, der fik calciumtilskud.

Vi behøver også D-vitamin - og det er ikke så enkelt

Forskerne var overraskede over resultatet. Men siden har andre forskere påpeget, at risikoen for blodpropper er størst, hvis man tager calciumtilskud uden D-vitamin, og hvis man i forvejen får nok calcium gennem kosten. Men så enkelt er det heller ikke, for der skal også være fokus på magnesium. Både ved ønske om stærke knogler og i forebyggelsen af blodpropper.

Magnesium regulerer cellernes optagelse af calcium

Det er almindelig kendt, at vi behøver D-vitamin for at kunne optage calcium fra tarmen, og derfor er mange calciumtilskud tilsat D-vitamin. Men vi behøver også tilstrækkelig magnesium, da dette mineral regulerer selve fordelingen af calcium i kroppens celler. 
I grove træk fungerer magnesium som en dørmand på alle celleoverflader. Således sørger magnesium for at lukke rigelig calcium ind i knoglecellerne, mens koncentrationen af calcium bør være ekstrem lav i de celler, der udgør vores blødere væv såsom muskelceller, blodkar, hudceller, bindevæv med videre.

Hvis vi mangler magnesium, har vi ingen kontrol over fordelingen af calcium

Når cellerne mangler sin magnesiumdørmand, står dørene - eller rettere calciumkanalerne åbne. Og når der trænger for meget calcium ind i cellerne i de bløde væv, går cellerne i krampe. Dette kan medføre en sammentrækning af blodkarrene, en stigning af blodtrykket og derved en øget risiko for hjerneblødning. 
Når cellerne i de bløde væv får tilført for meget calcium, ødelægger det desuden cellernes energiproducerende kraftværker, som hedder mitokondrier. Den mangelfulde iltudnyttelse og mangelfulde energiproduktion resulterer i dannelsen af frie radikaler. Det er nogle ekstremt aggressive molekyler, som blandt andet kan angribe kolesterolet, så det harskner og baner vejen for åreforkalkning. Dette øger risikoen for blodprop i hjertet.

Hvad kan forårsage mangel på magnesium og dårlig udnyttelse?

  • Mangelfuld kost og lange slankekure
  • Mangel på B6 vitamin medfører dårlig optagelse i cellerne
  • For meget calcium, fosfor og natrium (salt)
  • Oxalsyre. Findes fx i te, spinat, kakao, rabarber.
  • Stort forbrug af kaffe, alkohol og andre stimulanser
  • Kronisk diarre
  • Vanddrivende medicin
  • Stress
  • Elitesport
  • Graviditet

Hvad kan forårsage mangel på calcium og dårlig udnyttelse?

  • Mangel på D-vitamin og magnesium
  • Mangelfuld kost og lange slankekure
  • Mangel på mavesyre
  • Syreneutraliserende lægemidler
  • Oxalsyre. Findes fx i te, spinat, kakao, rabarber.
  • Fytin. Findes i korns skaldele. Iblødsætning og langtidshævning kan aktivere fytase, der spalter fytin.
  • Nedsat belastning af knogler, der reducerer knoglemasse
  • Elitesport
  • Graviditet

Hvor meget calcium og magnesium har vi brug for?

Anbefalet daglig tilførsel af calcium til voksne og børn over 11 år er i henhold til Fødevarestyrelsen 800 mg .
Anbefalet daglig tilførsel af magnesium til voksne og børn over 11 år er i henhold til Fødevarestyrelsen 375 mg.
Ifølge Nordiske næringsstofanbefalinger får gennemsnitsdanskeren dækket behovet for calcium og magnesium gennem kosten. Men som det fremgår af ovenstående, er der flere udsatte grupper som får for lidt af det ene eller begge mineraler.
Da der som nævnt er et samspil mellem calcium og magnesium, bør indtaget af de to mineraler også være i balance, og forholdet bør normalt være omkring 2:1. I Asien, hvor størstedelen af befolkningen ikke indtager mejeriprodukter, er forholdet nærmere 1:1.

Kilde: HealthandScience

Hvad sker der, hvis jeg ikke får nok magnesium og hvem skal passe mest på at få nok magnesium

Hvor får jeg magnesium fra?

Hvor får jeg magnesium fra?

Magnesium findes i rigt mål i uraffinerede fuldkornsprodukter, grønne bladgrønsager, nødder, kerner, ærter, bønner og linser. Frugt, kød og fisk indeholder kun meget lidt magnesium. Ved raffinering af fødevarer fjernes magnesium - f.eks. kan et brød bagt af fuldkornshvede indeholde 50 mg magnesium, hvorimod et brød bagt af raffineret hvedemel måske kun indeholder mindre end 12 mg. I modsætning til, hvad de fleste af os går og tror, så er mælk og mælkeprodukter ikke gode kilder til magnesium.

Magnesium - Det Oversete Mineral

Magnesium er et af de allervigtigste mikronæringsstoffer vi kender, men magnesium er et overset mineral. Det indgår i mere end 300 biokemiske processer i kroppen. Det er væsentligt for muskelaktivitet og nervesignalering og meget mere. Alligevel er dets afgørende betydning stærkt underkendt, og magnesium er i dag en mangelvare hos de fleste vestlige mennesker.

Læs hele denne spændende information - klik på linket 

Mad for Livet : http://www.madforlivet.com/viden-og-forskning/magnesium/

 

Tag aldrig KUN kalktilskud – husk også magnesium!

Mange kvinder, der tager tilskud af calcium eller kalk, oplyses ikke om, at calcium ALDRIG må indtages uden følge af lige dele magnesium. Ligeledes er der efter min mening alt for lidt fokus på, at den form for calcium, der indtages, har afgørende betydning for optageligheden og dermed for, hvilken dosis, det er nødvendigt at spise. Som det er i dag, spiser langt de fleste danske kvinder uorganisk calcium i doser, der svarer til det en elefant skal have hver dag. Det indtages som oftest uden følge af tilsvarende mængder magnesium ligesom nødvendigheden af tilstrækkeligt høje D3 vitamin niveauer og K2 vitamin er kraftigt undervurderet. Det er en stor fejl, jeg fristes næsten til at kalde det en forbrydelse mod danske kvinder.

Uorganisk calcium i form af calcium karbonat anbefales desværre i al for høj grad herhjemme. På grund af dets form har det en meget lav optagelighed og skal derfor indtages i meget store doser, for at vi overhovedet kan optage den mængde vi behøver (det er næsten nødvendigt at spise samme mængder som en elefant skal have, selvom vores behov er mange gange lavere). Indtag af så store mængder uorganisk calcium kan skabe store ubalancer i den indre biokemi og faktisk forårsage mere skade end gavn. Undersøgelser viser også, at spises der kun kalk, altså uden tilsvarende mængder magnesium, suppleret af D3 vitamin og K2 vitamin, så øges risikoen for forkalkning, hjerte/kar sygdomme og slagtilfælde. Jeg kan derfor varmt anbefale, at du sætter dig ind i, hvilke former og mængder der er bedst, såfremt du har behov for ekstra kalktilskud.

Optagelse af kalk

At D-vitaminmangel kan bremse kroppens optagelse af kalk og øge risikoen for knogleskørhed, ved de fleste efterhånden.

Derimod er knap så mange opmærksomme på magnesiums betydning for kroppens optag af kalk. Endnu. For det er på vej.

Magnesium er det fjerdehyppigste mineral i den menneskelige organisme. En voksen indeholder cirka 25 gram, godt og vel halvdelen er indbygget i knogler og tænder, hvor det i offentligheden endnu lidt oversete mineral er en vigtig katalysator for optagelse af kalk i knoglerne. At kalde magnesium for 'et upcoming mineral' er ifølge ernæringsterapeut Karen Nørby ikke helt ved siden af.

"Magnesium er ikke alene afgørende for vores knogler, men for alle kroppens muskler, hormonbalancen og psyken. Så der forskes rigtig meget i magnesium for tiden," fortæller hun.

Meget tyder nemlig på, moderne menneskers magnesiumniveau generelt ligger for lavt. Stress, dårlig ernæring og mange kopper kaffe dagligt skyller mineralerne ud af kroppen, påpeger Karen Nørby, der meget vel mener, magnesiummangel kan skyldes moderne livsstil.

Nøglen til sunde knogler ?

Man siger, at nøglen til bedre knogletæthed og generel knoglesundhed er at spise og drikke masser af calciumrige fødevarer, men holder denne teori egentlig i praksis?

Ifølge en ny undersøgelse fra Baylor College of Medicine i Houston, USA kan magnesium, som er almindeligt forekommende i sesamfrø, solsikkefrø, basilikum, broccoli og spinat, være den egentlige nøgle til stærkere og sundere knogler.
 
Ser kritisk på calcium
 
Flere undersøgelser har knyttet forhøjede niveauer af calcium, og især brugen af kalktilskud, sammen med en større risiko for hjerteanfald; især hos kvinder.
 
Calcium-kosttilskud er en dårlig erstatning for kosten calcium, siger National Osteoporosis Foundation. For meget calcium fra kosttilskud er direkte relateret til nyresten og andre helbredsproblemer .
 
Calciumcarbonat findes i de fleste calciumtilskud og også i pasteuriseret mælk, og det er indiskutabel vanskeligt for kroppen at absorbere uden et chelateringsmiddel som citronsyre.
 
En undersøgelse fra 2007 viste, at calcium fra kilder i kosten har mere gunstig virkning på knoglesundhed end calcium fra kosttilskud hos kvinder i overgangsalderen.
 
Magnesiumforskning
 
Dr. Steven Abrams var leder af undersøgelsen på Baylor College of Medicine, som fokuserede på indtagelse og optagelse af magnesium  i barndommen. Hvad de fandt var overraskende: Mens calciumindtag og -optag ikke var betydeligt associeret med det samlede knoglemineralindhold og knogledensitet, var magnesiumindtag og -optag det klart.
 
“Magnesiumindtag gennem kost kan være en vigtig, relativt ukendt, faktor i vækst af mineralindholdet i knoglerne hos børn,” har forskerne afsløret.
 
“Masser af næringsstoffer er afgørende for, at børn har sunde knogler. En af disse synes at være magnesium,” sagde Abrams. “Calcium er vigtigt, men, med undtagelse af de børn og unge med meget lave indtag, er det ikke vigtigere end magnesium.”
 
Hvad der bekymrede forskerne var, at mens calciumindtag for det meste er det noget af det eneste, der bliver nævnt, hvis man skal have bedre knoglesundhed, går andre relevante mineraler såsom magnesium relativt ubemærket hen. De foreslår, at forældre i særdeleshed skal sørge for at deres børn får masser af magnesium til sund knoglevækst – men de vil også gerne se en større bevidsthed om den rolle, magnesium spiller i knoglesundhed generelt.
 
Ifølge en rapport af Dr. Kathryn M. Ryder og kolleger fra University of Memphis, Tennessee er magnesiumindtag ikke kun vigtigt for børn – de ældre, som har en øget risiko for knoglebrud, bør også få masser af magnesium.

Mangler du magnesium ? - Spændende artikel i Helse

Med mineralet magnesium er der et misforhold mellem dets store betydning for vores sundhed og de mange mennesker, der ikke får en optimal mængde af dette mineral fra kosten. Magnesium er sammen med kalium de vigtigste mineraler inden i kroppens celler.

Navnet magnesium er afledt af Magnesia, et område i Grækenland med rige magnesiumforekomster. En ældre, dansk betegnelse er magnium.

Husk du optager meget mere magnesium gennem huden end gennem maven. Du optager ca. 80 % gennem huden og kun op til 20% gennem maven.

Se mere her:

http://www.helse.dk/helsedebatten/category/enkelte-vitaminer-og-mineraler/magnesium/

ADHD-børn mangler magnesium

ADHD-børn mangler magnesium

Børn kan også døje med magnesiummangel, konstaterer hun. Undersøgelser har således vist, at børn med ADHD ofte mangler magnesium. Et tilskud kan hjælpe disse børn til at sove bedre og finde lidt ro, forklarer ernæringsterapeuten, der netop har specialiseret sig i kostbetingede adfærdsforstyrrelser hos børn.

"Når jeg møder et barn med ADHD, tics eller epilepsi, er magnesiummangel noget af det første, jeg tænker på. Fiskeolie er nummer 1. Men dernæst kommer magnesium," siger hun.

Magnesium er blandt andet med til at danne signalstoffet dopamin, lykkehormonet serotonin og søvnhormonet melatonin. Mangel på magnesium kan derfor føre til både tristhed, depression, søvnløshed og opmærksomhedsforstyrrelser.

Overordnet set har magnesium en beroligende, muskelafslappende effekt. Og et dagligt tilskud af magnesium kan, ifølge Karen Nørby, i mange tilfælde tage lette symptomer og give en roligere søvn.

Danskerne spiser for usundt

Danskerne spiser for usundt

Kostens betydning for udvikling af livsstilsygdomme, adfærdsforstyrrelser og depression tvivler Karen Nørby imidlertid ikke på.

Mange forstyrrelser ville kunne forebygges og måske helt undgås, hvis danskerne rent faktisk levede efter de officielle anbefalinger, påpeger hun.

"Det gør vi jo bare ikke. Undersøgelser viser, at vi danskere indtager mere hvedemel, sukker, mejeriprodukter samt svine- og oksekød end grøntsager, nødder, kerner og fuldkorn, som er hovedkilder til blandt andet magnesium. Min opgave er at hjælpe folk med at omlægge og variere kosten, men tilskud kan være nødvendige at supplere med," siger hun og griner, da det uundgåelige spørgsmål falder. Om hun tager magnesium selv?

"Det gør jeg faktisk. Jeg døjer indimellem med kramper og menstruationssmerter og tager magnesium, når behovet melder sig.

Symptomer på magnesiummangel

Mulige symptom på magnesiummangel

  • Kramper
  • Depression
  • Forstoppelse
  • Adfærdsforstyrrelser
  • Smerter i muskler og led
  • Ustabilt/for højt blodtryk
  • Hjerte-kredsløbssymptomer (Rytmeforstyrrelser)
  • Hovedpine og migræne
  • Menstruationssmerter
  • Astma
  • Søvnforstyrrelser
  • Forstyrret hormonbalance
  • Diabetes (canadiske forskere har fundet højere risiko for insulinresistens ved lavt indtag af magnesium, mens et højt indtag af magnesium lader til at forebygge insulinresistens)

Oplagte årsager til magnesiummangel

Stress - Når kroppen og psyken er i mere eller mindre konstant alarmberedskab, forbruges store mængder mineraler og næringsstoffer. Desuden har stresshormoner brug for magnesium for at fungere hensigtsmæssigt. Stress og magnesiummangel kan med andre ord skabe en ond cirkel.'

Madvaner/kræsenhed - Vigtige kilder til magnesium er grønne grøntsager, nødder og kerner samt fuldkorn. Kostundersøgelser viser, at danskernes kost indeholder mindre af disse fødemidler end anbefalet.

Kaffe, vanddrivende medicin og alkohol - det dræner også kroppen for mineraler.

Mangler du

Magnesium er nødvendigt for rigtig mange processer i organismen. Det hjælper nervesystemet og indgår i dannelsen af utallige stoffer og mekanismer i din krop. Men magnesium – mineralet som vi normalt indtager, når vi spiser grønkål og spinat – er blevet en mangelvare for rigtig mange. Magnesium er nemlig et af de mikronæringsstoffer som vores ændrede dyrkningsmetoder er gået hårdest ud over. Derfor betegner visse forskere det idag som noget nær umuligt at få tilstrækkeligt med magnesium via maden.

Mangel på magnesium viser sig oftest i form af uro i benene, højt blodtryk, migræne, træthed, ondt i led og muskler men også mere alvorlige lidelser som knogleskørhed, hjerte-kar lidelser, fibromyalgi og kronisk træthedssyndrom kædes sammen med magnesiummangel. For mange kan et dagligt tilskud være en let og effektiv måde at bedre eventuelle symptomer på.

Magnesium er et af de allervigtigste mineraler vi har i kroppen, men et overset mineral, som mange mennesker mangler. Mangelsymptomerne på magnesium er mangeartede, men de hyppigste tegn er netop muskelkramper og uro i benene. Hukommelsestab, konfusion, hjertearytmi og forhøjet blodtryk kan ligeledes være tegn på magnesium mangel, ligesom kredsløbsforstyrrelser, appetitløshed, kvalme, træthed og søvnbesvær kan give mistanke om mangel. Magnesium tages bedst til natten, da det også har en beroligenede effekt.

Får vi magnesium nok

Man regner med, at over 70 % af befolkningen ikke får det anbefalede daglige tilskud på 300 mg magnesium om dagen, hvilket skyldes, at kosten efterhånden er blevet mere magnesiumfattig.

Spørger man sundhedsmyndighederne, er svaret, at en normal, alsidig kost dækker vores behov for magnesium. Spørger man nogle af de førende eksperter, som til dagligt forsker i magnesium og dets indvirkning på kroppen, er svaret nej. Ifølge dem ligger det daglige behov for magnesium på 300-400 mg, og det er langt mere, end vi kan spise os til. Dertil kommer, at vanddrivende medicin, natrium, B-6 vitaminmangel, hormonelle ubalancer, stort sukkerindtag, stort kaffe- eller alkoholforbrug, diabetes, hjerte- og cancersygdomme, epilepsi og kronisk stress øger behovet for magnesium.

Magnesium er vigtig for muskelaktivitet og nervesignalering og meget, meget mere. De fleste mennesker i den vestlige verden mangler magnesium. Det er uheldigt, for magnesiummangel kan være fatal.

Av mine ben!

Et af de hyppigste tegn på magnesiummangel er muskelkramper og uro i benene. Men hvad er det, der sker i kroppen? En af magnesiums meget vigtige roller er at sikre, at calcium ikke trænger ind i muskelcellerne. Sker det alligevel, opstår der spasmer i musklerne, og det er forklaringen på, at mange ligger søvnløse med urolige ben, kramper og lægge, der slår knuder på sig selv. For lidt magnesium kan også give andre mere alvorlige muskelsymptomer som ustabil hjerterytme eller noget så uskyldigt som de små, harmløse trækninger i øjenlåget, tics, vi alle kender.  

Magnesiums funktion i calciumbalancen

Magnesium findes blandt andet i cellernes membraner, hvor det sikrer, at den smule calcium, der findes inde i cellen, ikke slipper ud. Samtidig sørger magnesium for, at der ikke slipper mere calcium ind i cellen, end der skal. Magnesium er dørmanden, der lukker calcium ind og ud efter behov.

30 testpersoner synes, magnesium spray er nemt og virker

Et dagligt tilskud af magnesium er tilrådeligt. Så langt så godt, men hvilket slags tilskud skal du vælge? Forskellige kosttilskud med magnesium absorberes forskelligt. Ikke absorberet magnesium er penge ud af vinduet og kan give mavesmerter og diarré. Tager man medicin i forvejen, kan denne forhindre absorption af magnesium gennem tarmen.

Nordic Health tilbød tredive brugere af websiden Vild med Dans i Finland muligheden for at prøve deres magnesium spray til ledsmerter for at måle effekten af magnesium på spray. Magnesium sprayen til ledsmerter indeholdte 100 % naturlig magnesiumklorid samt glucosamin sulfat, menthololie og vintergrønolie. Til testgruppen blev der udvalgt tredive testdeltagere, der var af forskellig alder, og som led af forskellige gener som uro i benene, kramper, hold i ryggen, ømme muskler, slidgigt og muskelsmerter. Testdeltagerne anvendte produktet forskelligt: dagligt, et par gange dagligt efter træning eller efter behov. Størstedelen oplevede en positiv virkning efter et par dage, og nogle umiddelbart efter brug. Magnesiumsprayen bruges direkte på huden og skal således ikke først absorberes gennem tarmen. Måske derfor oplevede en del, at deres gener lettede efter et øjeblik.

Her er et udpluk af testpersonernes besvarelser ved brugen af magnesium spray til ledsmerter:

»Lettelsen fremkom cirka én time efter spraybehandlingen. Dagen efter havde jeg det bedre end normalt.” – Kvinde 40

»I lægmusklerne kunne virkningen fra produktet mærkes allerede efter et par dage. Kramperne er forsvundet og jeg har været i stand til at lave ordentlige udstrækninger uden at frygte muskelkramper. Også uroen i mine ben er væk. Jeg kunne først klart mærke virkningen i ryggen og skuldrene efter én uges anvendelse. Min ryg er ikke længere øm om morgenen og heller ikke så stiv som før.” – Kvinde 32

»Jeg havde smerter og træthed især i skinnebensmusklerne om aftenen, men smerterne var væk om morgenen. Det er svært at sige, om det skyldes magnesiumsprayen eller noget andet.” – Kvinde 25

Studier ved universitetet i Cardiff har dokumenteret, at Magnesium Olie Spray for led absorberes og virker effektivt. Testpersonerne var enige, og samtlige deltagere ville anbefale produktet til andre. Yderlige kliniske studier er påbegyndt.

Magnesiumspray og magnesiumbad virker her og nu på kramper og urolige ben.