Større doser magnesium afhjælper migræne

Migræne er en af de mest udbredte neurologiske sygdomme. Ifølge en større review artikel, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients, fremgår det, at tilskud med større doser magnesium kan afhjælpe migræne på flere fronter. Da magnesiummangel er udbredt, er det oplagt at overveje tilskud, og de bør endelig være i en form, som kroppen kan optage og udnytte. Det er samtidig vigtigt, at magnesium er i balance med calcium. Og at undgå andre faktorer i kost og miljø, som kan bidrage til at udløse et migræneanfald.

Migræne en af de mest udbredte neurologiske sygdomme i den vestlige verden, som rammer millioner af mennesker. Sygdommen optræder som en halvsidig dunkende hovedpine, og smerterne ledsages ofte af kvalme, opkastninger og lysfølsomhed. Hovedpinen varer fra få timer til tre døgn. Man ved, at det er en ændret elektrisk aktivitet i hjernens nerveceller, der får anfaldet til at starte og stoppe. Og det er her, at magnesium har en forebyggende og terapeutisk virkning.

Migræne er Danmarks 3. største sygdom

• Sygdommen er skyld i mere end 700.000 tabte arbejdsdage om året i Danmark
• Hvert år koster migræne 420 mio. kr. i behandling og 1,2 milliarder i tabt produktion
• 13 ud af 15 personer med migræne skjuler sygdommen for deres omgivelser, da de blandt andet er bange for at miste deres job

Kilde: SST rapport om sygdomsbyrden i Danmark

Magnesium beskytter nervecellerne mod overstimulering

Magnesium indgår i over 300 enzymprocesser, som har vital betydning for blodtrykket, muskelsammentrækning, insulinmetabolisme, knogler, syntese af DNA, opretholdelse af elektrolytbalance og mange andre funktioner.
Inden for nervesystemet har magnesium betydning for reguleringen af nerveimpulser. Mineralet beskytter samtidig cellerne mod overdreven stimulation fra neurotransmittere som glutamat, der i værste fald kan føre til, at cellen går i kramper, ødelægges eller dør.

Magnesiums interaktioner med calcium er afgørende for nervesystemet

Interaktioner mellem magnesium og calcium er fundamentalt for alle levende celler. 
Vores knogler og tænder lagrer omkring 99 procent af kroppens calcium, og omkring én procent bruges til metaboliske funktioner som overførsel af nerveimpulser. Men nerveimpulserne skal selvfølgelig reguleres, og cellerne i de bløde væv som muskler og nervevæv bør være næsten calciumtomme, takket være magnesium, der sidder som en bolt eller dørmand i cellemembranens calciumkanal.
En af magnesiums vigtigste funktioner er at binde sig til en receptor i cellemembranens calciumkanal, som hedder NMDA (N-methyl-D-aspartate). 
NMDA er receptor for signalmolekylet glutamat, der frigøres mellem visse nerveceller i hjernen. Cellemembranens calciumkanal åbner altså kun, når nervecellen samtidig er påvirket af andre signalmolekyler som glutamat, og nervecellernes calciumkoncentrationer er altafgørende for deres aktivitet.
Men hvis vi mangler magnesium, står calciumkanalerne åbne med risiko for, at der strømmer for meget calcium ind i nervecellerne. 
De indstrømmende calciumioner kan således udløse en række ændringer i nervecellernes synapsekoblinger, som overstimulerer cellerne, så de går i krampe og udsættes for oxidativ stress.
Det viser sig, at abnorme interaktioner mellem glutamat og NMDA, som også kaldes for excitotoxicity, er involveret i mange neurologiske sygdomme som inkluderer migræne, kroniske smerter, Alzheimers syge, Parkinsons syge, sklerose og slagtilfælde.

Magnesium afhjælper migræne ved at beskytte nerveceller mod calciumforgiftning

Selvom de nærmere mekanismer i migræne endnu ikke er helt afklaret, ved man som nævnt, at der er tale om forstyrrelser i nervesystemet, og man har også fundet, at cellernes kraftværker mitokondrier fungerer unormalt.
Glutamat tilhører en af de mest udbredte neurotransmittere, og alle nerveceller bruger glutamat som neurotransmitter. Det samme gælder forskellige dele af hjernebarken, som danner et netværk for kognitive funktioner som hukommelse og sprog. 
Men glutamat er giftigt for cellerne, og derfor holdes den ekstracellulære koncentration nøje lavt i centralnervesystemet.
Det antages, at magnesium kan afhjælpe migræne ved at blokere for glutamat receptoren NDMA, og derved forhindre, at nervecellerne overstrømmes med calciumioner.
Det vides også, at magnesium har betydning for mitokondriernes funktion.

Magnesiummangel er udbredt blandt patienter med migræne

Ifølge en artikel, som har været publiceret i Journal of Neural Transmission, er magnesiummangel involveret i over halvdelen af migrænetilfældene.
Ifølge andre studier af patienter med migræne har man observeret signifikant lavere niveauer af magnesium i serum, spyt og rygmarvsvæske under og mellem migræneanfaldene. Det antages også, at hjernen mangler magnesium.
Forskerne påpeger samtidig, at magnesiummangel ikke kan afsløres via rutine blodprøver, da magnesium hovedsagelig findes inde i cellerne. Ikke desto mindre anbefaler forskerne, at alle migrænepatienter burde afprøve tilskud med magnesium, og de hentyder til, at magnesiummangel er meget udbredt.

Magnesiummangel er udbredt

Der findes især magnesium i kerner, mandler, nødder, fuldkorn, kål og andre kompakte grønsager.
Men det antages, at 50-80 procent at den amerikanske befolkning mangler magnesium, og meget tyder på, at magnesiummangel også er udbredt i Danmark. 
Magnesiummangel skyldes ofte en ensidig, raffineret kost. Et stort forbrug af alkohol og andre stimulanser samt vanddrivende medicin og stress kan desuden dræne kroppen for det livsvigtige mineral. Insulinresistens, hvor cellernes evne til at optage blodsukker er nedsat, kan også dræne kroppen for magnesium, og der er ofte mange af ovenstående faktorer, der forstærker hinanden.

• Magnesium er afgørende for det rette fordeling af calcium i kroppen.
• Samtidig forhindrer magnesium tab af calcium, når calcium er i underskud. Det betyder, at kroppen har brug for mindre calcium, når der er optimale mængder magnesium.

Magnesiummangel er udbredt

Der findes især magnesium i kerner, mandler, nødder, fuldkorn, kål og andre kompakte grønsager.
Men det antages, at 50-80 procent at den amerikanske befolkning mangler magnesium, og meget tyder på, at magnesiummangel også er udbredt i Danmark. 
Magnesiummangel skyldes ofte en ensidig, raffineret kost. Et stort forbrug af alkohol og andre stimulanser samt vanddrivende medicin og stress kan desuden dræne kroppen for det livsvigtige mineral. Insulinresistens, hvor cellernes evne til at optage blodsukker er nedsat, kan også dræne kroppen for magnesium, og der er ofte mange af ovenstående faktorer, der forstærker hinanden.

Magnesiummangel er udbredt

Der findes især magnesium i kerner, mandler, nødder, fuldkorn, kål og andre kompakte grønsager.
Men det antages, at 50-80 procent at den amerikanske befolkning mangler magnesium, og meget tyder på, at magnesiummangel også er udbredt i Danmark. 
Magnesiummangel skyldes ofte en ensidig, raffineret kost. Et stort forbrug af alkohol og andre stimulanser samt vanddrivende medicin og stress kan desuden dræne kroppen for det livsvigtige mineral. Insulinresistens, hvor cellernes evne til at optage blodsukker er nedsat, kan også dræne kroppen for magnesium, og der er ofte mange af ovenstående faktorer, der forstærker hinanden.

Forholdet mellem calcium og magnesium

Sundhedsmyndigheder og forskere er stadig uenige omkring det optimale forhold mellem de to mineraler. I Danmark er referenceindtag/RI for calcium og magnesium sat til henholdsvis 800 mg og 375 mg, hvilket er tæt på 2:1. I lande som Japan er forholdet nærmere 1:1. Det skyldes, at japanere ikke indtager mejeriprodukter og kun får omkring 400-500 mg calcium daglig. Til gengæld får de mere magnesium gennem grønsager, og de har mindre knogleskørhed.
Under alle omstændigheder er for lidt magnesium blandt andet skadeligt for nervesystemet. Der er samtidig mange, som får for meget calcium gennem mejeriprodukter og tilskud. Og de glemmer at få nok magnesium, som lukker det meste calcium ind i knogleceller, således at celler i nervevæv og andre bløde væv forbliver næsten calciumtomme.

Kilde: HealthAndScience